Om lokalarkiverne |
|
De lokalhistoriske arkiver indsamler, ordner og opbevarer kilder til lokalsamfundets kulturhistorie og stiller dem til rådighed for offentligheden. I Storkøbenhavn er der et lokalhistorisk arkiv i næsten alle kommuner. De enkelte lokalarkiver dækker deres respektive kommuner, desuden er der i København nogle bydelsarkiver. En række lokalarkiver er tillige stadsarkiver. De har til opgave at ordne og bevare de kommunale forvaltningers og institutioners arkiv og stille de ældre og tilgængelige dele heraf til rådighed for de besøgende. Hvad rummer de lokalhistoriske arkiver På lokalarkivets læsesal kan de besøgende søge historiske oplysninger om kommunens forenings- og erhvervsliv og bygninger, og slægtsforskeren kan få mere at vide om det område, hvor anerne har levet. Lokalarkiverne har hver deres særpræg og specialer, så man kan ikke vente at finde det samme hos alle. De fleste lokalhistoriske arkiver rummer dog følgende typer af kilder og hjælpemidler for den, der interesserer sig for lokalhistorie og slægtshistorie:
Stadsarkiver |
Om LASK |
|
|
LASK er en forening for de lokalhistoriske arkiver i Københavns Amt,
København og Frederiksberg og udgør en amtskreds under Sammenslutningen
af Lokal Arkiver i Danmark, SLA. Der er 21 medlemsarkiver i 2002. |
|